Etape sejr i Tour De France 1994

Det er den 10 Juli 1994, en meget varm sommerdag midt i Frankrig.

Vi har kørt 7 etaper af årets Tour de France, som er mit andet Tour.

Sprinterne har taget for sig af retterne, men foran ligger der en etape fra

Poitiers til Trelissac, som er ret kupperet.

Skibby har haft fat i mig, da han ikke syntes jeg er aktiv nok, men jeg føler bare at

”Man må udvælge sine kampe… ” Har været lidt omsonst for mig at gå i et ”TV” udbrud…

Uden udsigt til at det skulle holde hjem, sprinter holdene havde løbet under kontrol.

Og Cippolini, Zabel, Abdujabarov, Steels, Svorada og hvad de ellers hed, havde sultent kastet

Sig over spurterene.

Men i dag var det anderledes… Ruten var stærkt kupperet, ikke høje bjerge, men Massiv central når det var hårdest.

Og så er 218 km i over 40 grader noget der kan mærkes…

Jeg havde sovet fint, første uge var overstået uden styrt, så jeg var ved godt mod.

Spiste morgenmad med de andre TVM ryttere, pasta, omelet og lidt brød, nøjagtigt som jeg plejede.

Vi samlede vores kuffert om morgenen, så den kunne komme med lastbilen til næste hotel.

Derefter lå man lidt på hotelværelset med benene oppe og prøvede at fokusere på den kommende opgave.

Dernæst var det op i bussen og ud til start.

På TVM var der ikke de store taktik møder, det var noget af et ”Cowboy hold”

Men der var en rigtig god holdånd, god stemning og masser af sort humor.

Så tiden i bussen gik som regel hurtigt.

I Touren er der et VIP område hvor kun ryttere, sponsorer og journalister kan komme ind.

Den kaldes ”Villagen” og der fik man en kop kaffe, læste avisen, samt sludrede lidt med de andre ryttere og pressen.

Touren er speciel, stemningen er intens, der er meget på spil…

Af sted til startstregen, kunne godt lide at starte blandt de forreste modsat mange af de andre danskere, Skibby, Holm osv. Startede som regel blandt de sidste.

Man starter som regel efter middag pga. TV sendetid, asfalten var allerede kogende, lige som jeg kunne lide det.

Starten går, Musseuw er i føretrøjen og han ruller først af sted samen med de andre der har førertrøjer, Grøn (point) Prikkede (bjerg). På det tidspunkt var der ingen ungdomstrøje og den kombinerede var udgået.

Efter den neutrale start, bliver flaget sænket og løbet går amok!

Da jeg blev prof i 91, fik jeg at vide at man aldrig: Stak af sted i starten, aldrig stak af sted i forplejningen osv. Det galt BARE ikke i Touren.

Bang starten gik og det lignede en flok løver der ikke havde fået mad i flere dage.

Styrt kunne næsten ikke undgås, stemningen var intens.

De første 100 km er der ingen der kommer i udbrud, men så slipper Luc Leblanc og Rolf Aldag væk fra feltet, Camacho kører efter og jeg ser mit snit til også at få hul, det går opad, benene er gode, jeg passerer Camacho som kommer ind på hjul og jeg får lukket hullet op til de 2 første., vi kommer over stigningen og ned det går, Aldag den stor fyr kaster cyklen ned. Næste stigning kommer hurtigt efter, Leblanc holder et infamt tempo, lige på grænsen for alle tænker jeg… Kigger tilbage, feltet er væk, de har givet op! YESSS er i udbrud i Tour de France!

Stigningerne kommer som perler på en snor, Leblanc fører mest opad, alt andet deles vi ret godt om. Det er varmt… meget varmt… solen skinner fra en skyfri himmel, men jeg har det som en fisk i vandet, varmen er min ven og benene er gode.

Som km går stiger forspringet, vi 4 er jo egentligt konkurrenter, men indgår en slags pagt, man kan jo sige en forretnings aftale…. Leblanc og Aldag kan køre sig i den gule føretrøje, Camacho og jeg øjner etape og et pænt spring frem i klassementet.

Leblanc sidder ret skævt på cyklen, træder nogle store gear og publikum råber hans navn.

Det animerer ham naturligvis endnu mere, men vi andre bliver også inspirerede, Touren er bare størst! Danske flag er der også, mit navn bliver råbt og km flyver forbi.

Mener at huske at der var over 4000 højdemeter på etapen… ok når nu det ikke var en bjergetape… Det virker som om Aldag er ved at have nok med at sidde med på stigningerne, eller bluffer han ? hmmm han er jo en stor mand så han har det nok hårdt.

Hjelmen ryger også… og vinden som føles som en hårtørrer blæser i håret (ja havde faktisk rimeligt meget hår dengang J ) dejlig fornemmelse, men jo lidt tosset nu når man tænker over det, kører i Touren uden hjelm…

Forspringet når op over 5 min. Og vi begynder at tro på det, Aldag og Leblanc kan slås om den gule, men det gør også at Camacho ikke vil føre så meget mere… han går efter etapen.

Løfter armen, skal have mere vand og lige tale med Cees Priem (min sportsdirektør).

”You can win” siger han på sit Hollandske Engelsk, lidt Primdal over ham… J

Men hov… hvad var det ? You can win ? ja måske ? vinde en etape i Tour de France!

Nå, videre…. Vi skal jo først til mål, feltet har sat tempoet op, Musseuw har overlevet dagen og de sidste 20 km er ikke så hårde, de vil (MG- GB) vil beholde føretrøjen, i TV kan man se Rolf Sørensen tage nogle gevaldige føringer.

Men vi kan ikke hentes! Det begynder dog at smuldre for Leblanc og Aldag omkring den gule trøje.

Camacho tager nu slet ingen føringer, har stadigt gode ben selv med alle de højdemetre, langt udbrud og plus 200 km i bogen.

10 km igen…. Nervøsiteten stiger, men er faktisk rimeligt rolig, har alt at vinde, intet at tabe.

5 km, det taktiske spil er for alvor i gang…. 3 km… tager mine føringer, men kører selvfølgeligt ikke fuldt!

Lige inden flammerouge der indikerer sidste km. Er der et venstresving, derfremme er km porten…. BAM! Camacho rykker, ingen af de 2 andre reagerer… DET gør jeg! Rykker efter ham og der er masser tilbage i tanken og i løbet af få sekunder er jeg oppe hos Kelme rytteren.

Han kigger sig tilbage, det gør jeg også, den er god nok! Hullet er slået til de to andre.

DEN her tager jeg! Camacho vil have mig frem, ”du kan glemme det makker” tænker jeg…

Tjekker gearet, det går faktisk godt opad og jeg vælger et lidt mindre gear end min modstander.

300 m…. 250 m…. Rolig nu… På billedet kan man se mit fokus, intet i hele verdenen skulle tage den her fra mig!

200 m og jeg spænder enhver fiber i kroppen og træder ALT hvad jeg kan, rykker fri og vinder i Trelissac! Vinder en etape i verdens største cykelløb, kigger mig over højre skulder og hæver begge arme YESSS!!!! Den er hjemme!

Der opstår nærmest turmult og jeg begynder at råbe: ”Jeg vandt, jeg vandt kraftedme!”

Jan Moors min faste souigneur har tårer i øjnene, han prøver at komme en kasket på mit hoved, sponsorerne skal have deres!

Bliver ført om bag scenen og lige vasket lidt i ansigtet, gør mig klar til at komme på podiet.

Hører mit navn og går derop, op til hyldest, en af Coca-Cola præmie pigerne siger tillykke på dansk!? Hvor surrealistisk er det lige til, den er god nok, hun er dansker.

Prøver at suge momentet til mig, men det passerer i et split sekund… som alt andet i cykelsporten er det flygtigt.

Videre til presse konference, bliver helt stille, nærmest mut… her er jeg Bo Hamburger 24 år og har vundet en etape i verdens største cykelløb Tour de France!

Burde jeg ikke være mere glad ? ER jo SUPER glad men…. Hvad nu?

Der er jo en etape i morgen… endda en monster enkelstart…. Man kan virkeligt ikke hvile på laurbærerne i denne sport.

Kommer senere tilbage på hotellet, alle er glade TVM`s Tour er reddet!

Interviews til TV2 og andre gør at jeg kommer halvsent i seng.

Ligger der i mørket… Jeg vandt sgu…. Ja jeg gjorde det sgu…

Næste dag 65 km enkelstart…. Nå… videre… nye mål…..