Test af Di Luca Aero ramme.

Har haft fornøjelsen af at teste Di Luca`s forslag til en aero cykel.

Som altid, så skal man helst vide hvad cyklen skal bruges til?

Køre lange ture? Køre meget opad? Fart? lidt af det hele?

Kan slå fast at denne cykel er bygget til fart!

Ligesom en sportsvogn, så er den hård og kontant, reagerer prompte, er aggressiv, stiv og hurtig!

Har testet den med både 60 mm hjul og 50 mm hjul.

Syntes ikke der er den store forskel, den cruiser bare derudaf, og man kan mærke at man hurtigt bygger fart op. Også efter sving, når man rejser sig op går al kraft ned i pedalerne. Den er kompromisløs, og for dem som kan lide “sports” kørsel, er det en virkeligt dejlig cykel. Den næsten skriger på at blive kørt hårdt og kontant, og man har virkeligt føling med underlaget, man kan på godt og ondt mærke det meste op igennem cyklen, og når man er til det, er det jo en herlig følelse.

Havde sat 25 mm dæk på, det giver jo selvfølgeligt lidt mere komfort, men der skal ikke være tvivl om at det ikke er komfort der har været i højest fokus. Danilo Di Luca, har dog lavet bagstræberne til sadelrøret, flade for at give lidt mere komfort, og de går ind ca. midt på røret, igen for at hjælpe lidt til at være stødabsorberende.

Rammen er med sine 950 gram rimeligt let, uden at være super let, men det er jo heller ikke meningen med cyklen!

Første tur kom jeg ud på Strandvejen nord for København, og wauw… bare at cruise ind mod byen!

Jeg har også testet den i “race” ´ved tirsdags netværkscykling, det stormede en halv pelikan, og ikke mange hurtige sving, men fik dog en god fornemmelse af hvad cyklen kan, og er bygget til.

Så alt i alt kan jeg klart stå inde for, og anbefale denne cykel, dog skal man, hvis man feks. har lidt bøvl med ryggen, nok vælge en anden, mere komfortabel ramme.

Så igen, tænk gerne grundigt over hvad du skal bruge cyklen til, og ikke “bare” gå efter moden med aero.

Kontakt mig gerne for yderligere info og vejledning.

 

Mange cykel hilsener

Bo Hamburger