Bkool Smart Bike

Bkool Smart bike.

 

Sponsoreret af Bkool

 

Igennem de sidste årtier har indoor-cyklingen buldret frem, mest i en sal med en masse andre mennesker og høj musik. Det har fået mange, måske især kvinder, til at indse at cykling er en fantastisk træningsform. Og efter de første år hvor spinning-instruktørerne, troede at det med at køre en meget høj kadence, uden nogen særlig form for modstand, kunne kaldes cykling, er man kommet gevaldigt efter det, og kan nu reelt kalde det indoor-cykling, som kan konverteres til landevejene eller skovene.

 

Jeg har selv brugt indoor rigtigt meget, både på hold, som instruktør, eller hjemme i kælderen. Og har haft rigtig stor glæde af det (jeg er ikke så meget for det der kulde og regn mere…). Jeg har derfor prøvet de almindelige ”spinning” cykler og de mere avancerede med watt-målere og hele molevitten.

 

Nu var tiden så kommet til at teste Bkool’s nye Smart Bike. Den kom fint pakket ind i en kasse, og var utroligt nem at pakke ud og samle. Det tog mig vel ikke mere end 20 min at samle, hvilket er rigtigt fint. Ud over cyklen var der også et 3 måneders Premium medlemskab, det synes jeg er at Bkool J For at komme i gang downloadede jeg deres gratis Bkool Simulator og Bkool Fitness app. Du kan cykle ved brug af begge. Selve cyklen styres (som navnet antydes) af din smartphone. Jeg bruger selv iPhone til Fitness appen, hvor der er erfarne instruktører, og jeg er forbløffet over, hvor nemt det er at sætte op, samt at forbinde enheder med cyklen. Jeg har også prøvet Bkool Simulatoren, der har nogle gode ruter, der på bedste vis simulere virkeligheden.

 

Selve grafikken kan man køre op på skærm, tablet eller computer, jeg valgte tablet.

Bkool-universet er nyt for mig, men virker overskueligt, og der er rigtigt mange muligheder.

Jeg forstod også straks at Bkool-’folket’ er ret entusiastiske omkring det, og blev hurtigt budt indenfor, hvilket giver en følelse af fællesskab. Der er et stort udbud af træningspas og ruter, man kan køre, grafikken er rigtig god, og man kan nemt lade sig rive med.

Jeg har slet ikke nået at være rundt om det hele, men har et indtryk af, at man ikke kommer til at kede sig. Watt-tal kan man også se. De er umiddelbart lidt høje på Bkool Smart Bike, men det er jo i forhold til, hvad jeg normalt måler på mine super avancerede watt-målere – og hvis man bare har det in mente, så er det helt ok. Q-faktor er lidt til den brede side og kan for en som cykler så meget som jeg føles lidt sjovt.

 

Hvem kan så få mest ud af Cyklen? Helt sikkert fitness-folket, som ikke har den store lyst til at sidde og svede med mange andre, men hellere vil sidde derhjemme. Og det egner den sig rigtigt godt til, da den nok er noget af det mest lydløse jeg har prøvet.

 

Alt i alt en rigtig fin cykel til at få trænet godt på derhjemme, og så er Bkool-universet ret Cool.

 

 

 

 

 

 

Mange cykel hilsener

Bo Hamburger