Kan cykling ikke være moralsk?

Kan elite cykling ikke være moralsk ?

 

Overskriften er en om formulering af en overskrift fra Atlas magasin. Af den 05.07.16

På foranledning af Søren E. Jensen har jeg med stor interesse læst dette.

 

En yderst velskrevet artikel omkring dilemmaerne mellem elite sport (eller endnu bedre professionel sport).

Og jeg er meget enig i de fleste af synspunkterne, der er virkeligt store dilemmaer at tage højde for.

I den vestlige verden og især i de nordiske lande, lever vi ofte efter laveste fællesnævner, alle skal være lige, Vi skal løfte i flok og hjælpe de svage.

Alt sammen gode og sympatiske begreber.

Men elite cykling handler om noget helt andet, det handler om at vinde, handler om magt og at de svage må falde fra.

Hvorfor træne solen sort, udsætte sin krop for smerte og tildeles faren for et ringere helbred , hvis man bagefter bare deler, og giver til de svage ?

Det giver overhovedet ingen mening.

Dermed også dilemma omkring doping og om det at være ren…. Hvad er det?

Altså jo, der står nogle medikamenter på en liste, og hvis man bliver opdaget med dem i sin krop, så er man ikke ren! Altså så er man dopet og har ”snydt”, det giver i vise tilfælde livstidsstraf og man kan ikke udøve sit arbejde mere.

Hvis man derimod , for nu at tage et udtryk fra fodboldens verden, laver et ”professionelt frispark” altså en svinestreg i en spurt, så får man en mindre bøde, og får et par dage fri…

Altså noget som er potentielt meget farligere vurderes meget mildere!

Giver det mening? Egentligt vel ikke.

Hvad er snyd? Altså at spille træt for ikke at skulle tage sine føringer, er vel egentligt også snyd? Eller det modsatte, senest fremført af Nibali i Lombardiet, lod som om man var ovenpå.

Handler elite sport om en sund krop? Nej overhovedet ikke, det handler om at vinde!

Altså i sin grundform er det svært at argumentere mod doping i en sport som er vokset op i en tid hvor medicinen indfandt sig på mange scener, og man virkeligt troede at stofferne var gode både mentalt og fysisk.

Vi er naturligvis blevet klogere, vi ved i dag at jorden er rund, og at det ikke er sundt at fylde sig med amfetamin,

Hvad så med lægeordineret (og kontrolleret) medicin ? Skal det forbydes fordi det er usundt eller umoralsk ? Nok langt hen ad vejen det sidste…

Altså igen et dilemma mellem ”den virkelige verden” og sporten.

Vi skal jo også skelne mellem elitesport og motion i den lokale fitness bar… Cykelryttere kører ikke for at være sunde, men for at opnå sejre og glorie.

Armstrong beskriver det nok meget godt: Smerte er midlertidig, den varer måske et minut, en time eller måske et helt år, men på et tidspunkt fortager den sig, at give op derimod, varer evigt…

Altså man kører for at vinde!

Og til tider har forskellige leders jagt på ryttere mindet meget om korstog, om at ”frelse” cykelsporten, se blot DCU`s jagt på først og fremmest Michael Rasmussen, Men undertegnede fik også min del af stokken! I jagten på det moralske har man så fastsat grænser og datoer.

Altså over 50% i hæmatokrit, Så snyder du… under er du ”ren” altså moralsk på den rigtige side.

Før den dato, så er du ren, efter den dato (læs bla. DCU) så er du snyder… Igen et kæmpe dilemma, som simpelthen ikke lader sig gøre at gradbøje.

Engang blev man brændt på bålet hvis man sagde at jorden var rund, det gør man vist ikke mere? Altså her har nutidens ”korstog” også visse ligheder med vores meget tvivlsomme fortid.

Vi ER blevet klogere, og skal også udvikle os, blot er det svært at rokke ved noget så fundamentalt som at cykelryttere (de gode) er gladiatorer, som kæmper for deres åndelige overlevelse, og den får de gennem sejre og hyldest.

 

Lad mig slå det fast! Jeg taler IKKE for fri doping, blot de paradigmer man kan frembringe ved at elite cykling skal være moralsk.

For slet ikke at tale om en professionel cykelrytter som ikke kan udføre sit arbejde hvis han feks.er allergisk over for bier og er så uheldig at få et bistik, der kan ikke behandles med Cortisone, og han må tage hjem.

 

Dermed er jeg meget enig i at ”den normale” verden og cyklingen adskiller sig meget fra hinanden Og en cykelrytters moral begreber ikke nødvendigvis er de samme, ikke fordi de er

Onde mennesker, for det handle slet ikke om det, men om den ild der brænder i dem for at komme til at stå med trofæet i armene, og kigge ned på sine fans. Der lever han, der er han på sit højeste, derfor træner han og forsager mange ting i sin hverdag. Og måske derfor tager han nogle gange noget der er moralsk forkert….